Tilbage

Hollandske møller

En hollandsk mølle kalder man også tit en "hollænder"; og navnet kommer ganske enkelt af, at det er en mølletype, som blev indført fra Holland af hollandske møllebyggere i midten af l700tallet.
Den samme betegnelse findes i mange andre europæiske lande.
Den første hollandske mølle vi kender her kom til at stå på Christiansø, opført 1761.
Først 30 år senere i 1793 kom den første hollandske mølle til Bornholm.
Fra midten af 1800tallet tog bygningen af hollandske møller rigtig fart.
På hollænderne er det kun hatten med vinger, som krøjes, drejes op mod vinden; på stubmøllen skal hele møllen drejes.
Ordet "hatmølle" bruges også for en hollandsk mølle.
De ældste hollændere var "svanskrøjere", dvs. at møllen havde et langt kraftigt tømmerstykke, som var fast­gjort i hattens tømmerramme, "sakstømmeret", og rakte helt ned til jorden (en "jordhollænder") eller til galleriet "omgangen", et stykke oppe på møllen (en "gallerihollænder").

Bakkemøllen - Højbovej 4 3730 Nexø Gudhjem Mølle - Møllebakken 4 3760 Gudhjem Kuremøllen - Svanekevej 65, 3751 Østermarie. Kirkemøllen Søndre Landevej 208, 3720 Aakirkeby. Myreagre Mølle - Nexøvej 26 3720 Aakirkeby Røbro Mølle - Brommevej 1, Rø, 3760 Gudhjem. Saxebro Mølle - Søndre Landevej 55, 3720 Aakirkeby Stenby Mølle - Spellingevej 1, 3760 Gudhjem Svanemøllen - Nørrevang 9, 3740 Svaneke. Valsemøllen - Møllebakken 5, 3720 Aakirkeby Årsdale Mølle - Gaden 44, Årsdale, 3740 Svaneke

© Bornholms Museum 2012