Graniteventyret Vang
TilbageKontoret
Dér lå kontoret, eller stod, for det var en træbarak med paptag.
Her lavede de papir, eller ikke papir, det fik de, men de lavede papiret til papirer.
Om mængder af sten, ansattes løn, indkøb og udgift, skatter og moms.
Et andet ly for vind og vand var frokoststuen.
Den lå ved værkstederne på kanten af pladsen.
Da det kørte bedst med skærverne i 90erne var der måske 30 mand i bruddet.
I to skift selvfølgelig, men måske 10 mand, til kaffe kvart i seks, efter man havde tændt maskinerne.
Der var nogle som borede, nogle som sprængte, nogen som læssede, nogen som kørte og ham som vejede.
I frokoststuen spiste de også sammen. Gik de mon ud, når de røg? Midt i 90erne? Hvad snakkede de om? VM i fodbold eller Estonias forlis? Serbiens belejring af Sarajevo, valget af Nelson Mandela til præsident i Sydafrika. Eller fra Mols til Skagen i Melodigrandprix? De havde ikke mobiltelefoner. De havde ikke mobiltelefoner. Skulle man ringe, måtte man ned på kontoret og låne telefonen. TV om aftenen. Hvis man ikke var på aftenholdet og knuste sten. 3 et halvt tusind tons om dagen. Bragt væk og faktureret. Fak, fak,Tempo, tak.
En sommeraften holdt man fest her ved kontoret. Man havde grillet. Engangsgriller.
Nogen sparkede en ind under barakken efter festen.
God fest.
Men næste morgen var kontoret væk.
Grillet til grunden.