Granit Eventyret Hammeren

Tilbage

Langelinie

Her boede du Sellberg, ikke sandt? Eller det var i Sandlinien ned mod vandet ikke? Hvordan havnede I her?

Sellberg:
Vi var flytted ud mod Karlskrona til et stæd der hed Alme. Hvor min far var Stenhugger.
Men nu blev far ked af at være paa Alme og rejste til Bornholm igen og da skulde Moder med familien vente til far havde tjent saa mange penge at vi kunde rejse bagefter.
En dag havde Moder faad penge og nu skulde vi rejse til Bornholm og vi fik en Vognmand til at köre vores Möbler og os til Jernbanestacon og vi kommer til ysta og laa lige der hos en Enke som havde to sönner og Mor og den anden kone laa i Sengen og vi laa paa gulvet. dagen efter kom vi med en Damper til Rönne og vi kom til at bo i Sandlinien i Sandvig.
Det var en tysk Milionær som hed Oldendorf som havde köbet hele Hammerpartiet og anlagde et stort Stenhuggeri og di havde byget to Linjer.
Jeg mener der var tolv Lejligheder i den ene og firetyve


Lejligheder i den anden og det var bare for Stenhuggere og alle Stenhuggere skulde di have fra Sverig. Den ene Linje var der en stue og en bestestue og en kammer og kælder meget godt plats. Den anden Langelinie var en stue og en kammer og en kælder. Det var gode huse.
Nu maatte min Broder og jeg fölge med far hver dag paa Arbejde naar vi ikke var i skole, om Sommeren naar vi kom fra Skole skulde vi gaa til fader med kaffe og Arbejde til Aften.


Det var kedeligt for naar vi kom i Skolen fik vi klö og udskæl og blev haanet af Skolærrerne for vi ikke kunde Læksirne og hjemme turde vi ikke sige naaget til far for da skulde vi side og lære Lekserne om Aftenen naar vi kom fra arbejde og vi vilde gerne lege lit. Der var en stor sandslætte, hvor vi spillede bold og hoppede over et reb hvor der stod en i hver ende og holdt i rebet og da skulde vi se hvem der kunde hoppe höjes og vi hoppede buk over hverandre og hvad vi kunde finde paa, men vi maatte ikke være ude om Aftenen længre end til kl 9 a 10. Da skulde vi være i seng ellers vankede det klö saa vi skulde nok pase paa.


Paa Hammerbakken voksede lyng overalt, og de fleste koner ruskede lyng næsten hver dag. Der var langt og ikke godt at gaa, men di gik aligevel. De havde et langt reb som di lagde dobelt og di bant store knipper sammen med og bant rebet over skuldren og runt om livet og naar rebet var bundet godt fast brugte di alle kræfter for at trække op. Det fyrede di i stuen med og kogte mad i Stuen. Di var ikke saa nöje den gang som nu.

Sandlinien ligger som sagt i den anden ende af Sandvig ned mod stranden. De ligger der også stadig i dag.

www.brk.dk