Granit Eventyret Hammeren

Tilbage

Humledal

Kort Stedet fortæller Læs

Humlehodda – eller Humlehytten – blev bygget af Hammerværket, da tyskerne havde det. Her boede fem stenhuggerfamilier. Noget klemt. Ved folketællingen i 1901 boede her 24 personer.

Silfverberg:
Mange af stenhuggerne var religiøst indstillet og tilhørte de forskellige foreninger som baptisterne, Luthersk Missionsforening og så videre. Jeg selv sluttede mig til Frelsens Hær. Jeg fik


respekt for det arbejde hærens officerer udførte blandt byens syge og fattige – og mellem dem der tog en tår for meget af flasken.
Skulle et af hærens navne nævnes, blev det uden tøven frøken Christine Johansen fra Als i Sønderjylland.
Afholdsforeningen N.I.O.G.T. fortjener også at nævnes. Den havde mange medlemmer som, for at blive i


værkstedsjargonen, ikke bøjede armen længere. At religionen var en privatsag, jo! Men Babel, Bebel og Bibel var stadige diskussionspunkter.
August Bebel var socialistlederen fra Tyskland.
Og Babel var jo tårnet, som de ville bygge lige ind i himlen. Men som de ikke kunne hitte ud af. Det står der om i Bibelen. Og… Sellberg:
Mine forældre var religöse og hörte til Babtistmeneheden, og troede at börnene skulde tugtes strengt op for at blive gode börn, jeg var nok den af mine sösken der fik mest med pryl men jeg


blev den værste af mine sösken. Jeg satte gerne hort mod hort naar jeg kunde. Man tror nok at börn skal straffes men det skal være at mand selv ved at man har fortjænt pryl, ellers verker pryl modsat.

Silfverberg:
Man sagde om de religiøse, når de talte, at deres stemme var bedre end deres forstand. Det var


en af grundene til, at det var svært af få alle med i vores nye fagforening, at man agiterede så voldsomt og angreb de religiøse.

Sellberg:
Ja, men fagforeningen var nødvendig.
Alt arbejde var akortsarbejde og alle brosten skulde stemples og var de ikke gode nok blev de kaserede og skulde laves om. Det var ikke nok at mand kunde


lave en Brosten, man skulde kunde lave den hurtigt hvist man skulde kunde tjene naaget.

Silfverberg:
Ja og arbejdsrisikoen har stenhuggeren fuldt og helt.
Mislykkes det, regnes det som uduelighed, med mindre der er en fejl i stenen.
Det kunde sommetider være nok så smertefuldt, at kun komme hjem med nogle få kroner i ugeløn. Man skulle nok passe på målene næste gang.


Sellberg:
Det var bare til at gaa paa Arbejde hver dag at begynde kl 6 om Morgenen til kl 6 om Aftenen.
Vi kalte nok at vi ikke behövede at möde prisis paa Arbejsplatsen.
Alt var akortsarbejde men skulde man tjæne saa mand kunde klare sig var man nödt til det.

Men det var Humlehodda her. Der var smedie i den ene ende. Og der var fælles vaskehus


med håndpumpe til egen brønd og en stor murgryde til storvasken.
I den ene side af vaskehuset var der 3 gammeldags lokum'er med spand, der skulle tømmes.
Nr 7 og nr 9 havde egne lokum'er tættere på huset.

www.brk.dk