Granit Eventyret Hammeren

Hvad er det så for mærkelige fundamenter, som står her? Og hvad var de fundamenter for?

Sellberg:
Det var tyskerne, som opfant en mejsel til faldhamre. Den var nok tyve senttimeter bret skær vor di nu kunde hugge stenstykker i stykke som var firte senttimeter tykke og halvtreds centtimeter brede og lige saa lange.

Hugge dem til brosten altså?


Sellberg:
Ja, ja, der blev opstillet fireogtyve faldhammere hvor der blev hugget en mase Cavsisten men di var ikke saa gode som vi nu kan hugge dem med haanden nu siden vi fik pluren til at skille stenen med til tynde skiver paa ti centtimeter tykke men der blev hugget en mase brostensævner som vi var op mod hundrede mand til og hugge til færdige brosten.


Og oppe i bruden var der mange mænd til at kile Dansiros kalte vi di sten som blev kørt til faldhamrene og der blev en masse ros som gik til knusen som det blev lavet til vejskærver.


Faldhamrene blev opfundet af maskinmestrene Stiboldt og Kvast ved værket, og de blev lavet på brødrene Ankers maskinfabrik i Hasle. Hvornår de blev opstillet, ved vi ikke, men de var der i 1902, da stenhuggerne ikke kunne gøre strejken effektiv, fordi værket holdt faldhamrene i gang med arbejdsmænd. Sellberg talte om pluren til at skille stenen med. Vil du se den i brug? Eller faldhammeren?
Så skal du til Moseløkken.

NATUREN
Der er meget mere gnejs end granit på Bornholm, men stenbrydningen er der hvor der er granit, fordi det er lettest at arbejde med pga. strukturen, og den måde stenen naturligt flækker på. Gnejs er granit, der er omdannet ved geologiske processer som bjergkædefoldning. Det kræver et enormt pres under høje temperaturer. Granit og gnejs består af tre mineralfamilier; de ofte røde feltspatmineraler, de ofte hvide kvartsmineraler, og så de mørke mineraler, der er de blødeste, og derfor dem, der pressers sammen når der kommer et stort tryk. Forskellen på granit og gnejs er at granit ligner et puslespil af ensformige røde, hvide og mørke brikker, mens gnejs er et puslespil, hvor alle de mørke brikker er presset til flade streger.

Udover høje temperaturer har der været mellem 10 og 30 km bjerg ovenpå det niveau vi står på i dag, for at omdanne granit til gnejs. Det betyder at der har været 10 - 30 km mere bjerg ovenpå Bornholm. Det er ikke muligt at have et bjerg der er så højt, så det niveau vi står på i dag må have ligget langt under havets overflade engang. Bjerget er blevet slidt ned af de istider der har været gennem de mange millioner år, og samtidig har Bornholm hævet sig. På NaturBornholm forklarer de det hele, på en let forståelig måde.

www.brk.dk