Nyhedsbrev - Oktober 2012 - Se online

 

Bornholms Museums nyhedsbrev

 

Efterårsferieoplevelser på Bornholms Museum

OBS! GRATIS ADGANG FOR ALLE HELE UGE 42 PÅ MUSEET I SCT. MORTENSGADE!
BornholmerFærgen, Bornholms Tidende og Bornholms Museum har
i anledning af de seneste smukke skattefund indgået et samarbejde om at sikre gratis adgang på museet i Sct. Mortensgade i efterårsferien. Så nu kan du som medlem altså tage dine gæster gratis med på museum.

Hele uge 42 er der masser af oplevelser for børn og familie på Bornholms Museums 4 afdelinger:

• Udstillingerne i Sct. Mortensgade, Rønne
• Keramik og industrimuseet Hjorths Fabrik, Rønne
• Huset og haven på Erichsens Gård, Rønne
• Landbrugsmuseet Melstedgård, Melsted v. Gudhjem

Masser af se på, masser af prøve selv, folk at snakke med og levende dyr!

Fællesbilletten, der er en uge-billet til de fire nævnte museer, koster i ugen kun kr. 50,-

Gode tilbud i Bornholms Museums butikker i anledning af efterårsferien. På Hjorths Fabrik kan man komme kulden i forkøbet her er der 20 % på tekander. I butikkerne i Sct. Mortensgade, Erichsens Gård og Melstedgård er der 20 % på legetøj. I Sct. Mortensgade er der også 20 % på udvalgte bøger, på Erichsens Gård er der 20 % på hjemmestrikkede ting, bl.a. karklude, babytrøjer, sokker mm. Melstedgård tilbyder 20 % på udvalgte varer.

 
 
BORNHOLMS MUSEUMS udstillingsbygning, Sct. Mortensgade

Hele ugen:
Se den nye sølvskat med det enorme og helt unikke kors, der muligvis indeholder en splint fra jesu-kors, men også sølvbarer og mønter.
Sidste nyt:
Endnu et sensationelt fund er dukket op tæt ved hvor sølvkorset blev fundet, men det er hemmeligt og fortroligt og kun for læsere af nyhedsbrevet.
Se mere på museet i efterårsferien!

Forsøg dig som arkæolog! Prøv kræfter med arkæologien i vores Arkæologiske Forsøgsrum. Du kan selv gøre arkæologiske fund ved at rense jord (solde = si jord med vand) fra Lilleborg i Almindingen, eller med en metaldetektor. Gå i dybden og find ud af mere om grave eller en boplads, bl.a. i laboratoriet.
 


Ole Bole gik i skole. Prøv at skrive med griffel på skiffertavle. Skriv et postkort/brev! Lån pen og blæk i skranken. Her får du også udleveret enten et ark/kuvert m. frimærke eller postkort m. frimærke. (Pen/blæk udleveres kun ifølge med voksen)


Bornholm i den Kolde Krig. Oplev vores nye udstilling om dengang en ny verdenskrig lurede lige om hjørnet. Se nogle af de ting unge havde – filmblade, musik, cola! Mange flygtede fra undertrykkelse i Østblokken, læs om nogle af dem der flygtede til Bornholm.

Gå på opdagelse i museet mange kroge!

Program for efterårsferien:

Lørdag 13. okt. Kl. 14
Kom forbi, se og hør om store den arabiske sølvskat, som er blevet fundet over de sidste par uger. Finderen Klaus Thorsen fortæller. Der er foreløbig fundet 152 mønter eller dele af mønter, men der er givetvis flere!

 

 


 


Mandag 15. okt. Kl. 10 Følg med ud i byen og hør om den 13-årige Boyes oplevelser under bombardementet af Rønne i 1945. Boye er i dag 80 år og bor v. Århus. Turen varer ca. en time.
Alderstrin: fra 7 år. Mødested: Museet skranke
Kl. 12 – 15 Lav dine egne vikingetidsperler (Det koster 30 kr.)
Tirsdag 16. okt.  Kl. 12 – 15 Lav dine egne vikingetidsperler (Det koster 30 kr.)
Onsdag 17. okt. Kl. 12 – 15 Lav dine egne vikingetidsperler (Det koster 30 kr.)
Torsdag 18. okt. Kl. 10 Kom og hør de nye arkæologiske skatte, der er fundet på Bornholm!
Kl. 12-15 Lav dine egne vikingetidsperler (Det koster 30 kr.)
Fredag d. 19. okt. kl. 10 Følg med ud i byen og hør om den 13-årige Boyes oplevelser under bombardementet af Rønne i 1945”. Boye er i dag 80 år og bor v. Århus.
Turen varer ca. en time. Alderstrin: fra 7 år.

Lørdag d. 20. okt. Kl. 13-15 Besøg en arkæologisk udgravning! Sted: Klippehøj, Blåholtvej, Olsker.

 
HJORTHS FABRIK, Krystalgade 5
Oplev en over 150 år gammel fabrik! Her bliver ler til bl.a. krukker, kopper og krus.
Butik og udstilling er åben mandag til lørdag kl. 10-17

I hele efterårsferien er der tilbud på tekander i forretningen

Fabrikkens værksteder er åbne for publikum mandag-fredag kl. 10-16.

AKTIVITETSVÆRKSTED
Prøv selv at arbejde med ler, dekorerer mm. i det nye aktivitetsværksted.
Mandag d. 15. til og med fredag d. 19. oktober
Hold i aktivitetsværkstedet starter kl. 10.00, kl. 12.00 og kl. 13.30.
Lørdag d. 20. Hold i aktivitetsværkstedet starter kl. 10.00 og kl. 12.00.
Der kan max. være 10 pers. på hvert hold. Først til møllen. Pris: børn 50 kr.

 
ERICHSENS GÅRD, Laksegade 7
Oplev de hyggelige stuer og nyd haven.
Smagsprøver på gamle bornholmske retter til den søde tand! Alt sammen fremstillet på det gamle smedejernskomfur.
Mandag 15. okt. Lukket
Tirsdag 16. okt. Sødergrød m. kanelsukker. Bornholmernes svar på risengrød
Onsdag 17. okt. Paltesta m. syltetøj. Bornholmske klatkager
Torsdag 18. okt. Kejserkroner. Knasende sprøde kager drysset med flormelis
Fredag 19. okt. Hvedebrød. Bornholmsk variant med rosiner, sukker og andet godt
Lørdag 20. okt. Æbleskiver med æbler i!
Sidste åbningsdag for i år er 20. oktober.
 
MELSTEDGÅRD - Bornholms Landbrugsmuseum, Melstedvej 25
Kom og oplev livet på landet. Aktiviteter for børn inde og/eller ude, levende dyr. Aktiviteter specielt for børn.

Søndag 14. okt. Hestevognskørsel (hvis vejret tillader), mølleren er i møllen kl. 11.00 . Folkedans 14-15
Mandag 15. okt. Kl. 10.30 -12.30 Jagt. Fremvisning af gamle jagtvåben og jagttøj v. Tonni Kofoed Larsen. Andre aktiviteter: rebslagning.
Tirsdag 16. okt. Kartoffeldag. Vær med til at grave kartofler op, smag kartoffelsuppe og prøv at lave kartoffelmel. Kl. 11. Mølletur. kl. 13. ”Pelle-tur” – oplev, hvordan det var at være dreng på gården
Onsdag 17. okt. Lav din egen roelygte. kl. 10-13. kl. 13 ”Pelle-tur” – oplev, hvordan det var at være dreng på gården. Plukning af de sidste æbler. Gartneren fortæller, smagsprøver.
Torsdag 18. okt. Mørket nærmer sig. Kl. 10-13. Prøv at støbe lys, få dit eget lys med hjem. Prøve at karte og væve på båndvæv. Plukning af de sidste æbler. Gartneren fortæller, smagsprøver.
Fredag 19. okt. Kl. 10-13. Lav din egen halmdukke. Kl. 11. ”Pelletur for voksne”.

Fredag den 19. oktober er sidste åbningsdag for i år.