Process/Teknologisk udvikling

I løbet af 1890erne blev granitbrydningen på Bornholm moderniseret. Man gik over til at anvende dynamit i stedet for sort krudt, trykluftboremaskiner blev brugt til bl.a. boring af huller, hidtil var dette foregået pr. håndkraft. Helt enestående udviklede man i 1895 på Bornholms Granitværk en faldhammer. Efterhånden havde man 25 faldhamre – der som små guillotiner slog ned og knækkede sten til chaussésten (typisk 8x8x8). Faldhammeren blev produceret hos Brd. Ankers Jernstøberi i Hasle.

Hestevogn transporterer granit

Hestevogn transporterer granit

Huggehuse kom til, kulbuelys (meget moderne) blev installeret i produktionshallerne. Man kunne således opretholde produktionen også i de mørke timer/måneder. Virksomheden blev ret og slet moderniseret til storproduktion.

[pullquote]Citat: Stenhugger Anders G. Silfverberg f. 1886.
”På Bornholm var arbejdsforholdene nok så primitive især i de små stenværker, det eneste læ, vi havde var et par flader af lægter beklædt med halm, som vi så måtte dreje efter vinden, bukke til at lægge stenen op på kendtes ikke, kun en smule klodser, så meget af arbejdet foregik på knæene, derfor al den mange gigt i benene , på Hammeren var der dog store prægtige huggeskure. Med plads til 90 mand i hvert skur.”[/pullquote]

 

 

 

 

 

Faldhammerskuret og stenhuggeren (1915)

I Mellemkrigstiden blev produktionen moderniseret igen, og man øgede produktionen på værket. Man gik fra trykluft til elektricitet, fik nye transportbånd af gummi. I 1920erne udviklede værket sig primært til en stor moderne skærvefabrik (man byggede i 1928 ny skærvefabrik). Skærverne blev brugt under belægningen på de mange nye veje, der blev anlagt på denne tid. Skærverne blev via transportbånd, tromler sorteret i forskellige størrelser. Produktionen var 500 t dagligt. Via transportbånd/vogne blev skærverne transporteret til havnen og direkte ud på en høj bro, hvorfra der let kunne lastes til skibene. Ved lukningen i 1971 var produktionsgangen stort set den samme som i 1920-30erne.

Gammel lastbil læsset med granitblok

Gammel lastbil læsset med granitblok

[pullquote]Citat: Hammeren Granitværks egen beskrivelse af produktionen i 1930:
”Brydningen af Skærvematerialet sker i 22 m. høje Etager og ved Hjælp af store Sprængninger, som bringer 35.000 til 20.000 Tons ned paa én Gang. Store Sten parteres yderligere ved Hjælp af Sikkerhedssprængstof. Læsningen sker med en for Stenbrudsarbejde konstrueret Gravemaskine paa larvefødder, og 6 Tons lastbiler med særlig Tipanordning trans-porterer Stenene fra selve Bruddet til Skærveknuseriet som er anlagt umiddelbart for Enden af Stenbruddet. Knusningen foergaar i 3 forskellige Knusere, hvorved opnaas, at Skærverne faar en mere kubisk Form, end hvis de knuses gennem én Knuser”.[/pullquote]