Arbejdsliv

I 1890 gik man over til 10 timers arbejdsdag – fra kl. 6 til 18, med 2 timers pause fordelt på 3 pauser, hvoraf den ene time var middagspause. Tidligere arbejde man 12-14 t.. 25 øre var timelønnen mod tidligere 16 øre. Dermed var det attraktiv at arbejde for værket.

Aflønningen uanset arbejdets art var akkordbaseret, enten baseret på antal (skaller og brosten), antal meter (kantsten) eller vægt (ton). Hver mand kunne i gennemsnit dagligt producere 3-4 m² brosten eller 12 m² kantsten eller 30 m² chaussesten.

I stenbrud/stenhuggerier, hvor der var stenhuggere med speciale i større og finere tilhuggede sten, som feks. søjler og udsmykninger med ornamenter, løb disse arbejdere en væsentlig personlig risiko, idet man risikerede flere ugers løn, hvis man valgte forkert sten i bruddet. Havde stenen en forkert farve eller en sprække, var det arbejderens ansvar og arbejdet måtte altså starte om igen på arbejderens egen bekostning. Akkord- og prisfastsættelsen på de finere stenarbejder var ganske vanskelig, idet der ikke kunne udarbejdes tariffer på alle variationer. 

Det var ikke altid pengene strakte til. Derfor havde man fra omkring 1900 ”fedtlapper”. Arbejdsgiveren skrev et bestemt beløb på en lap. Dette beløb var et forskud på næste løn. ”Fedtlappen” kunne så bruges hos købmanden til køb af varer.

Arbejdet i stenbruddene var hårdt og farligt. De mest almindelige arbejdsskader var stenlunger/ silikose (fin stenmel samlede sig i lungerne), ”hvide hænder” (rystelserne ødelægger de små blodkar), øjenskader (splinter mm.), nedsat hørelse, klemte fingre, dårlig ryg, knæ mm. Et arbejdsliv udendørs også i de kolde vinterdage gav mange gigt. På landsplan registrerede man i 1930erne og 50erne silikose tilfældene og kom frem til at ca. halvdelen af tredjedel af de ældre stenarbejdere (over 45 år) havde silikose.

Ikke mindst i forbindelse med sprængninger og flg. løsning af sten var arbejdet i bruddene farligt. Der var 3 dødsulykker i Hammerværkets tid, i 1929 (fik stor stenblok fra øvre del af bruddet ned over sig, 28 år gammel), 1936 (ramt af større sten ved løsning af sprængt materiale, 38 år) og 1939 (skredulykke som forrige, 33 år yderligere to kvæstet, den ene fik foden amputeret).