Man deler stenhuggere i: granithuggere (finhuggere), brostenshuggere og arbejdsmænd (kløvere, rosslagerne). Drengene stod ofte i ”lære” hos far. En egentlig stenhuggeruddannelses var der ikke tale om, før 1910.
Mange svenske indvandrere/sæsonarbejdere arbejdede i bruddet på Hammerknuden. De kom fra dårlige sociale og økonomiske forhold i primært Skåne og Blekinge. Mange havde tænkt Bornholm som mellemstation til Amerika/sæsonarbejde, men blev på Bornholm da de stiftede familie (ofte med en anden svensker), købte hus og fordi Bornholms Granitværk efter datiden havde rimelige arbejdsforhold. Stenbruddet på Hammerknuden trak også svenskere til sig, som oprindeligt var kommet til Bornholm som landarbejdere.
[pullquote]Citat: Stenhugger Anders G. Silfverberg f. 1876.
”Jeg hører jo til dem der drog ud og ikke kom tilbage! Ud! For at søge ’bättre utkomst’ som det heder i det kongelige dukoment som gav tilladelse ’att ur riket utflytta’ som jeg før har omtalt, kom jeg til Danmark ikke 16 år gammel! I skolen havde vi nok hørt om ’Norrlands slumrende millioner’ der ville bringe lykke og velstand til det svenske folk. Men hvor længe skulle der ventes på at det blev til virkelighed? Var det ikke bare en skøn fremtidsdrøm?”[/pullquote]
Kantstenshuggere Borrelyngen
Italienske stenhuggere (finere huggearbejde/teknik) var primært ansat/arbejde i stenhuggerier, hvor de arbejdede som finhuggere. De kom fra marmorbruddene i Italien, nogle via Tyskland og Sverige til Bornholm. De var bosat i Sandvig. Allerede fra 1860erne kan man spore tyske sten-huggere, dog ikke i stort antal. Der er også spor efter polske og russiske arbejdere i folketællinger fra bla.1916 og i kirkebøgerne fra 1906.
Både svenske og italienske arbejdere havde kundskab, som granitværket efterspurgte. Disse arbejdere indførte nye redskaber og nye teknikker i granitbrydningen på Bornholm. De blev derfor et vigtigt led i udviklingen af granitbrydningen/granitforarbejdningen på Bornholm/i Danmark.
Værktøj
På landsplan udgjorde svenskerne i 1887 26% af arbejderne indenfor stenindustrien, men kun 22 var ansat i København, derfor må andelen af svenske arbejdere på Bornholm være væsentligt større og anslået være nærmere 45%.
