Lørdagsforedrag vinter og forår 2019

Der er et omfattende program frem til og med den 23. marts.

26. jan. Bronzealderen på Nordbornholm – Nye fund af helleristninger 
Ved arkæolog Michael Thorsen, Bornholms Museum
Det er ikke blot på det årlige, tilbagevendende Folkemødet, hvor det gennem samtale er muligt at fordybe sig i forskelligartede problemstillinger inden for vores demokrati, at Allinge-Sandvig indtager en særlig stilling. Allerede for 3000 år siden var stedet af vigtighed for bronzealderens mennesker, hvilket talrige helleristninger vidner om. De senere år har givet flere nye fund af helleristninger. På Hammersholm er en enkelt klippe, som blev fundet i 2017, for tiden ved at blive frilagt og dokumenteret. Der er indtil videre opdaget 18 skibe (enkelte usikre) og skåltegn, men endnu flere kan se dagens lys, da klippen langt fra er afdækket endsige analyseret. Denne nye lokalitet kan vise sig at rumme det hidtil største helleristningsfelt med skibe i Danmark.

2. feb.  Intet foredrag pga. andet arrangement i huset

9. feb. Valborg Hjorth – Bornholms fornemst dekorerede sygeplejerske
Ved museumsinspektør Jakob Seerup  
Valborg Sofie Hjorth levede 1884 til 1970. Hun voksede op i det kunstneriske og kreative miljø på Hjorths Fabrik i Rønne, og som en ung, selvstændig kvinde besluttede hun sig for at vie sit liv til gerningen som sygeplejerske. Efter grunduddannelsen besluttede hun sig for at opleve verden, og hun rejste til Belgien, hvor hun arbejdede sammen med lægen professor Dépages og var ansat på den belgiske sygeplejeskole under ledelse af Edith Cavell, som senere blev skudt af tyskerne som spion. I 1912 rejste Valborg med Depage til Konstantinopel som krigssygeplejerske under den 2. Balkankrig.
Efter de dramatiske og omtumlede år før og under 1. Verdenskrig slog Valborg Hjorth sig til ro på Bornholm, hvor hun blev ledende oversygeplejerske på Blykobbe-sanatoriet i en menneskealder. 

16. feb.  Smørenge og Guldhullet
Ved museumsassistent og fritidsarkæolog Rene Laursen
En fortælling om en rig jernalderlokalitet i Smørenge med tilhørende offer-/kultplads, hvor der for nylig er gjort et større fund af guldgubber. Beretningen tager udgangspunkt i de fund, der er gjort af amatørarkæologer fra 1700-årene til i dag. Desuden omtales resultaterne af geofysiske undersøgelser og udgravninger, som har budt på flere overraskelser.

23. feb.  Den bornholmske ordbog 
ved sprogforsker Alex Speed Kjeldsen
Denne lørdag er der fokus på det nye store bornholmske ordbogsprojekt. Sprogforkser Alex Speed Kjeldsen vil komme ind på den oprindelige tanke bag den bornholmske ordbog fra 1908. Hvorfor den blev sat i søen, og hvorfor Alex Speed Kjeldsen nu har taget på sig at få projektet genoplivet i en delvis anden (og større) form.  
Om foredragsholderen: Alex Speed Kjeldsen er mag.art. og ph.d. i nordisk filologi og ansat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

2. mar. En gennemgang af symbolikken i Aa Kirkes døbefont
Ved Finn Kjerulff Hansen, pensionist, cand.mag. i historie og nordiske sprog
Mester Sigaf beskriver i gutnisk sprog og sene runer Kristus fødsels- og lidelseshistorie lige fra bebudelsen til, at han hænges op på korset. Sigraf giver løbende forklaringer på, hvad vi ser. Men i billedfelternes arkadebuer og på fontens sokkel findes en række andre symboler, der henviser til helt andre ting i den kristne tro, endda med rødder til hedenskabet. Dem vil cand. mag. Finn Kjerulff Hansen give et bud på betydningen af og hvorfor, Mester Sigraf har valgt netop disse symboler.

9. mar. Vækkelse, kvindekamp og folkedrab: danske kvindelige missionærer og hjælpearbejdere i Armenien fra 1900-1930.
Ved lektor Matthias Bjørnlund
En lille gruppe danske kvinder opholdt sig i det smuldrende Osmannerrige i tiden op til og under 1. verdenskrig, mens ungtyrkerne kæmpede sig til magten og systematisk tog livet af den armenske befolkning. Fælles for kvinderne var deres trang til at arbejde og hjælpe, hvilket der ofte ikke var tilstrækkelig plads til i deres hjemlande. Ude i verden blandt fattige og forfulgte kunne de anvende deres talenter fuldt ud, f.eks. som ledere af børnehjem, skoler og hospitaler blandt armenierne. Da folkedrabet blev sat i værk, blev de heltemodige kvinder på deres post og hjalp, så godt de kunne. Det gjaldt også bornholmske Hansine Marcher, en af de mest viljefaste af redningskvinderne. Gennem dagbøger, breve og øjenvidneberetninger fra arkiverne fortæller Matthias Bjørnlund disse nødhjælpskvinders historie.

16. mar. ”Bornholmerkrøniken” fortælling om Bornholms nyere historie som teater
Ved teaterchef Jens Svane Boutrup, Bornholms Teater
Bornholmerkrøniken er et teaterprojekt på Bornholms Teater, som gennem tre forestillinger beskriver Bornholms historie fra 2. verdenskrig til i dag. I årene 2019, 2020 og 2021 vil vi hver sensommer præsentere en nyskrevet forestilling, som sætter Bornholms nyere historie i perspektiv. Samlet kalder vi forestillingerne for Bornholmerkrøniken. Vi begynder i 2019 med en forestilling om besættelsen, fortsætter i 2020 med fiskeriets op og nedtur, og slutter i 2021 med finanskrise og snevinter. Samlet håber vi, at forestillingerne kan være med til at engagere, begejstre og underholde, og til at skabe debat omkring vores fortid og samtid, og hvordan vi er blevet til dem vi er. 

23. mar. Herreder, Sogne, Ejerlav og Gilder - Bornholms indre grænsedragninger gennem tiderne
Ved arkæolog Anders Pihl
Middelalderens Bornholm, kirkerne og enkeltgårdsbebyggelsen diskuteres ofte - og dette lørdagsforedrag er ingen undtagelse! Denne gang er fokus på rammerne indenfor hvilke kirker og gårde var organiseret: Herreder, sogne, ejerlav samt de for Bornholm særegne sognegilder.
Mange grænser følger naturlige skel i landskabet, mens andre fremstår kunstige - som var de bestemt ved et skrivebord. Dette afføder spørgsmålet om nogle af grænserne er ændret og i givet fald hvornår? Kan der findes spor efter ældre grænsedragninger og måske en anden organisering af det bornholmske landskab?